Antoni Gaudí byggede på La Sagrada Familia gennem en periode på over 43 år uden at blive tilnærmelsesvist færdig, men kirken nærmer sig nu sin afslutning. Efter mange generationers arbejde på kirken er man i disse år ved at gøre de sidste (og højeste) tårne færdige
- Læs mere om vores Private guidede tur til Gaudís arkitektur med dansk guide
Bocabella var manden bag foreningen "Josefinerne", der stod for at administrere økonomien og han ønskede en kirke, der var fuldstændig særlig. En enestående kirke, der havde Den Hellige Familie ("La Sagrada Familia") i centrum.
Når kirken står færdig vil Sagrada Familia have i alt 18 tårne. Tårnene repræsenterer henholdsvis de 12 apostle, de 4 evangelister, Jomfru Maria og Kristus. Kristustårnet, der vil blive rejst i kirkens centrum, og som altså skal hvilke på kirkeskibet, kommer op i 172,5 meters højde - de eksisterende tårne måler 109 meter.
Kirken blev indviet af Pave Benedikt XVI d. 13. november 2010. Det betyder dog langtfra, at kirken nu står færdig De oficielle tal hedder, at det først er i 2026 (hundredeåret for Gaudís fødsel) eller måske endda i 2030, at kirken endelig vil stå helt færdig. Det centrale kirkerum er i brug , men der mangler endnu 10 af de 18 tårne og den sidste fascade før kirken er helt færdig.
Den sidste facade, der mangler at blive færdiggjort på Sagrada Familia-kirken, er La Fachada de la Pasión og den vil komme til at handle om Jesu liv, mens de to færdige som bekendt har Jesu korsfæstelse og Jesu fødsel som tema. Men ellers er det store tema i øjeblikket hurtigtoget - man er i gang med at grave ud til hurtigtoget under kirken, og det bliver altså nøjagtigt under kirken, at toget kommer til at køre.
- Læs mere om vores private guidede tur til Gaudís arkitektur med dansk guide