Tempelridderne

Tempelridderne

Tempelridderne har spillet en stor rolle for Barcelonas historie

Tempelridderordenen blev grundlagt i 1118, få år efter det første korstog, der resulterede i erobringen af Jerusalem (1099). Ordenen blev grundlagt for at beskytte det nye kongerige, Jerusalem.

Tempelridderne kom til at spille en vigtig rolle i Spanien, da de indgik aktivt i reconquistaen, dvs. tilbageerobringen af Den Iberiske Halvø.

I 1229 spillede tempelridderne en vigtig rolle i erobringen af Mallorca under Jaume I. Jaume I var opvokset blandt tempelridderne. Dette skete efter at paven havde besluttet at Guillem de Montrodón, der var lederen af Tempelridderne, skulle tage sig af den unge konge. Kongen tilbragte tre år i Monzón Slottet i Huesca-provinsen (i det nordlige Spanien), men i 1217, flygtede kongen som blot 9 årig fra slottet. Jaume I beskriver selv flugten således i sin krønike:

”Da Vi var fyldt 9 år så Vi, at hverken Greven af Provença eller Gud kunne holde Os indespærret, og lederen for Tempelridderne lod os slippe ud for kongeriget havde brug for os”.

Jaume I havde livet igennem stor respekt for tempelridderne, og han gjorde brug af dem i flere krige mod de vantro.

Mest læste artikler om Barcelona

Rejser, guidede ture & hoteller

Firmarejser

Vi organiserer firmarejser og erhvervsrejser til Barcelona, Madrid, Andalusien, De Baleariske Øer og Baskerlandet for firmagrupper på minimum 8 personer.