Restaurant

Restauranter i Barcelona

Barcelona har mere end 8.000 restauranter

Catalansk mad er på mode - og det gælder ikke kun El Bullí, restauranten i Nordcatalonien, der er blevet kåret til verdens bedste flere gange (selvom danske Noma nu kan kalde sig for verdens bedste restaurant): Spanien har hele 4 restauranter blandt verdens bedste 10 restauranter (ifølge Restaurant Mazines S. Pellegrino's liste med verdens førende 50 restauranter).

Men kommer man til Catalonien og har man ikke mulighed for at spendere flere hundrede Euro på en gourmet-restaurant er der råd at hente: Barcelona er i folkemunde den by i verden med flest caféer, barer og restauranter pr. kvadratmeter, så der er masser at vælge imellem. Og inden for alle budgetter er der mulighed for at finde en lang række gode restauranter. Her er fem af byens gode restauranter i forskellige prislejer:

Quimet - Quimet

En hyggelig tapas-restaurant med historie i Barcelonas Poble-Sec kvarter. Et godt sted at gå hen på en hverdag for at få en oplevelse ud over det sædvanlige.
C/Poeta Cabanas 25.
www. - har ingen hjemmeside!
Tlf.: 93 442 31 42.

Patagonia Beef & Wine - argentinske bøffer og rødvin!

Vil man have gode argentinske bøffer og et stort vinkort er dette argentinske bøfhus det rigtige valg. Restauranten importerer størstedelen af deres kød fra Argentina, der er verdenskendt for deres kvæg. Klientellet består af både lokale og udenlandske gæster.
Gran Via de les Corts Catalanes 660
08010 Barcelona
www.patagoniabw.com
Tlf.: 933 04 37 35

Quatre Gats - en restaurant med historie

Els Quatre Gats er én af byens kendteste restauranter - her kom Picasso og tidens kunstnere omkring år 1900. Det er en interessant oplevelse at komme på restauranten, der indrettet som den var for 100 år siden.
Els Quatre Gats. Carrer Montsió nr. 3.
www.4gats.com
Tlf.: 93 302 41 40.

Silenus - en billig, anderledes frokost

Midt i Raval og tæt på MACBA-museet ligger Silenus - en restaurant med et spændende fusionskøkken, der blander catalanske og orientalske mad-traditioner. Restauranten ligger tæt på MACBA-museet, så der er mulighed for at kombinere et besøg på museet med en af de gode frokostmenuer. Silenus. Angeles 8 - 08001 Barcelona
www.restaurantsilenus.com
Tlf.: 93 302 26 80.

Cinc Sentits - Top restaurant

En af Barcelonas mest populære gourmet-restauranter, der ligger i Eixample-kvarteret ikke langt fra centrum (Plaza Cataluña, la Rambla, etc.). Restauranten har en stjerne i Michelin-guiden og rimelige priser i forhold til kvaliteten. Har et varieret menukort med mange spændende retter samt et flot vinkort.
Aribau, 58
www.cincsentits.com
Tlf.: 933 239 490

Firmarejser, kongresser & erhvervsrejser

rejsegarantifonden