Man kalder flere kirker i Barcelona for katedraler, men kun én kirke er officielt en katedral: La Seu Katedralen i det gotiske kvarter. Ordet katedral kommer fra det græske ord káthisma (καθισμα), der betyder sæde. Der er tale om biskoppens sæde, og han har kún ét sæde, nemlig i kirkens katedral. Dermed er Havets Katedral altså ikke en katedral, men en basilika.
Barcelonas katedral, hvis fulde navn er La Seu de la Santa Creu i Santa Eulalia, er bygget oven på et romersk tempel, siden en arabisk moské og slutteligt en romansk katedral før det blev til den gotiske kirke, der står i centrum af Barcelona i dag. Byggeriet blev påbegyndt af Bernat Pelegri i 1298, under Jaume II’s kongedømme. Fire chefarkitekter nåede at arbejde på katedralen, før den stod færdig i 1441.
1441 var altså året, hvor både kirken og klostergården stod færdige – men hovedfacaden blev først til i slutningen af det 19. århundrede. Denne facade blev bygget mellem 1887 og 1890. Manuel Girona i Agrafel (1818-1905), der giftede sig med Quadras, betalte for facaden på katedralen, der blev lavet af Oriol i Mestres.
Stilen er mere nordeuropæisk end traditionelt catalansk gotisk.
Kirken har tre kirkeskibe, og er karakteristisk for catalansk gotik. I kælderen ligger resterne af Barcelonas skytshelgen, Santa Eulàlia.
”Casa del l’Ardiaca” som ligger lige over for Santa Lucía-kapellet blev bygget i 1512, men er siden blevet restaureret op til flere gange, senest af Lluís Domènech i Montaner i 1902. Bygningen har en berømt postkasse, med et motiv med en svale og en skildpadde, som det giver held at stryge med hånden.
Vi organiserer firmarejser og erhvervsrejser til Spanien, Portugal og Italien for firmagrupper på minimum 8 personer.