Picasso

Den sicilianske vesper og Catalonien

Den Sicilianske Vesper er nøglen til Cataloniens historie

I 1282 var Charles af Anjou, bror til den franske konge Louis den Hellige, Europas mest magtfulde hersker. På dette tidspunkt var han konge af Sicilien, Jerusalem og Albanien, Greve af Provence, Forcalquier, Anjou og Maine samt hersker over Achaea, Tunesien og senator i Rom. Charles’ planer var nu, at gøre sin magtposition definitiv med erobringen af Konstantinopel. Konstantinopel var efter det fjerde korstog i 1204 blevet til et latinsk rige, men byen faldt atter i byzantinernes hænder i 1261. Med indtagelsen af Konstantinopel ville Charles blive kejser over et nyt latinsk rige. I foråret 1282 lå hans både klar på Sicilien og han forventede at kunne angribe byen i løbet af April måned.

Charles overvurderer Catalonien og Konstantinopel

I denne magtfulde position undervuderede Charles imidlertid sine fjender, og han blev først for sent klar over at kongen Pere III af Aragonien og Catalonien, Giovanni di Procida og kejseren af konstantinopel, Michael VIII Palaologos havde indgået en sammensværgelse. Men det skulle blive en tilfældighed, der startede krigen mellem Europas stormagter: Den Sicilianske Vesper. Der er tale om den lokale sicilianske befolknings oprør mod de franske embedsmænd på øen. Under en gudtjeneste en eftermiddag i Treenighedskirken i Palermo havde en fransk embedsmand, Drouet, forgrebet sig på en siciliansk kvinde. Dette resulterede i, at hendes mand greb en kniv og stak Druet ned. Dette startede en massakre af franskmændene - og inden et døgn var 2000 franskmænd døde. De blev hevet ud af deres huse og bedt om at udtale en særlig svær sætning på siciliansk, der afslørede om de havde siciliansk som modersmål eller havde tillært sig det.

Pere III slår til mod franskmændene

I mellemtiden var den aragonsk-catalanske konge, Pere III, sejlet til Tunesien. Officielt var der tale om indledningen til et korstog mod de vantro muslimer. Men ved den tunesiske kyst lå Pere i en position, hvor han kunne overvåge situationen på Sicilien. Og da han fik nys om oprøret i forbindelse med den sicilianske vesper slog han til. Som ægtemand til Constanza, der kom af Hohenstaufer-slægten, kunne han lade sig krone som retsmæssig arving til de hohenstafenske konger, der havde haft øen i løbet af 1100 og 1200-tallet. Dette bragte ham dog i direkte kamp med Charles af Anjou. En kamp, hvori detn aragonsk-catalanske kongemagt endte med at trække det længste strå takket være den geniale sønavigator Roger de Llúria og komandotropperne almogaveres. Mozarts opera, Den Sicilianske Vesper, genfortæller denne historie, om den catalanske kongeslægt, der satte en stopper for det franske hegemoni i slutningen af 1200-tallet og hindrede den ”latinske” indtagelse af Konstantinopel.

Kilde:

Firmarejser, kongresser & erhvervsrejser

rejsegarantifonden