Katedralen i Barcelona (La Seu Katedralen)

Man kalder flere kirker i Barcelona for katedraler, men kun én kirke er officielt en katedral: La Seu Katedralen i det gotiske kvarter. Ordet katedral kommer fra det græske ord káthisma (καθισμα), der betyder sæde. Der er tale om biskoppens sæde, og han har kún ét sæde, nemlig i kirkens katedral. Dermed er Havets Katedral altså ikke en katedral, men en basilika.

Kirkens oprindelse

Barcelonas katedral, hvis fulde navn er La Seu de la Santa Creu i Santa Eulalia, er bygget oven på et romersk tempel, siden en arabisk moské og slutteligt en romansk katedral. Byggeriet blev påbegyndt af Bernat Pelegri i 1298, under Jaume II’s kongedømme. Fire chefarkitekter nåede at arbejde på katedralen, før den stod færdig i 1441.

1441 var altså året, hvor både kirken og klostergården stod færdige – men hovedfacaden blev først til i slutningen af det 19. århundrede. Denne facade blev bygget mellem 1887 og 1890. Manuel Girona i Agrafel (1818-1905), der giftede sig med Quadras, betalte for facaden på katedralen, der blev lavet af Oriol i Mestres.

Kirkens stil

Stilen er mere nordeuropæisk end traditionelt catalansk, gotisk. Kirken har tre kirkeskibe, og er karakteristisk for catalansk gotik. I Kælderen ligger resterne af Barcelonas skytshelgen, Santa Eulàlia.

”Casa del l’Ardiaca” som ligger lige over for Santa Lucía-kapellet blev bygget i 1512, men er siden blevet restaureret op til flere gange, senest af Lluís Domènech i Montaner i 1902. Bygningen har en berømt postkasse, med et motiv med en svale og en skildpadde, som det giver held at stryge med hånden