Gastronomi

Gourmetrestauranter i Barcelona

Barcelona har en lang række kvalitetsrestauranter

Der er et utal af restauranter i Barcelona, i alt mere end 7000 spisesteder. Og der er rigtig mange gode imellem. Spanierne bruger mere end 10 % af deres budget på at gå ud at spise, mens man i Danmark typisk bruger ca. 3 % af det samlede budget på spisesstederne.

Toprestauranter

Mens Bulli restauranten i starten af dette årtusinde dominerede som verdens bedste restaurant, har Celler de Can Roca formået at tage over i 2010'erne. .

Albert Adriá, broderen til den famøse stjernekok bag Bulli, har åbnet flere spændende restauranter i Barcelona, og den ene af dem - Tickets - har formået at komme ind blandt verdens 50 bedste restauranter.

Hoja Santa
Hoja Santa - en af Barcelonas mange gourmetrestauranter

Barcelona og Catalonien har et overflødighedshorn af toprestauranter. i selve Barcelona by finder du mange 1-stjernede og fire 2-stjernede Michelin-resrauranter. Og man kan få sig en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige til helt andre priser en i Nordeuropa. Nedenfor finder I en liste over nogle af Barcelona og Cataloniens gourmetrestauranter.

Vi kan hjælpe med at booke til grupper

Som rejsebureau med base i Barcelona kan vi hjælpe med at booke restauranter til grupper, der besøger Barcelona. Vi sørger for alt fra bestilling til menuforslag. Det giver mulighed for at betale direkte til vores firmakonto i Nordea og al kommunikatin foregår på dansk eller engelsk i stedet for på spansk!. Det koster 100 € for bestilling af restauranter.

Restaurante ABaC

2 Michelinstjerner fod Restaurant der for to år siden flyttede op til Tibidabo fra Borne-kvarteret. Her lykkedes det dem at få hele to stjerner i Michelin-guiden. Men fra i år har de skiftet køkkenchef, og det skal blive spændende om de med den nye mand (der er kåret som Spaniens bedste unge kok) kan holde niveauet.
Ligger på Avenida Tibidabo 1, 08030 Barcelona.

ABaC
ABaC- med køkkenchef Jordi Cruz

La Enoteca

Restauranten Enoteca der ligger på første sal på Hotel Arts i Barcelonas Olympiske Havn fik for et par år siden sin anden Michelinstjerne. I køkkenet svinger Paco Pérez smagesken. Restauranten er mest kendt for sine retter med fisk og muslinger.
Ligger på: Calle Marina 19-21, I får en tastingmenu til 170 €/person (hertil kommer vinmenu)

Enoteca
Enoteca- en af Barcelonas absolut bedste restauranter, med en beliggenhed på Hotel Arts

Lasarte

Lasarte har 3 Michelinstjerner. Man finder restauranten ved Paseo de Gracia, lige over for Antoni Gaudís Casa Milà. Køkkenchefen er den anderkendte kok Martin Berasategui, der har hele 10 stjerner i Michelinguiden. Han har i øvrigt udgivet flere kogebøger. Ligger på Mallorca-gaden, 259. I får en tastingmenuer til 105 €/person.

 

Bravo 24

Denne restaurant ligger på det trendy Hotel W for enden af Barcelonas Barceloneta-kvarter. Restauranten er bestyret af stjernekokken Carles Abellan, der har en række restauranter i byen. Dette er måske ikke hans fineste og bedste restaurant, men vi anbefaler dette sted pga. stemningen, maden og placeringen.
Ligger på Plaça de la Rosa dels Vents 1, 08039 Barcelona. 

Firmarejser, kongresser & erhvervsrejser

rejsegarantifonden