Barcelona

Rejsetips

Rejsetips og gode råd til rejsen til Barcelona og Catalonien

Før afrejsen til Barcelona kan det være rart at have styr på de små praktiske ting - her et par gode råd og praktiske oplysninger:

  • Siesta

    Siestaen lever i bedste velgående i Barcelona, og i det øvrige Spanien. Det betyder, at de fleste butikker lukker mellem klokken 14.00 og 17.00. Flere steder i storbyen Barcelona er mange butikker dog begyndt at stryge siestaen for at komme tættere på Nordeuropæiske standarder.
  • Turistinformation i Barcelona

    Barcelona har flere turisinformations-centre, der er behjælpelige med alle former for praktiske oplysninger, udlevering af kort, information om afgange, priser, m.m. De ligger blandt andet på Plaça Sant Jaume og Plaça Catalunya.
  • Strømmen

    Strømmen i Barcelona er som i Danmark, det er ikke nødvendigt at tænke på at huske en speciel adaptor.
  • Rygning

    Det er pr. 1/1 2006 blevet forbudt at ryge på mange offentlige områder i Spanien. De spanske gloser på dette område er følgende: Det er tilladt at ryge = Está permitido fumar, det er forbudt at ryge = Está prohibido fumar.
  • Valuta

    Efterhånden er det kun huspriserne, der står anført i både pesetas og Euro, ellers er Euroen slået 100 % igennem - hvilket i øvrigt har medført kraftige prisstigninger. Du kan veksle dine kroner overalt i byens centrum, men kan med fordel betale med visakortet.
  • Festivaller og Día de Sant Jordi

    Kan du time dit ophold, så du er i byen under Sonar-festivallen (elektronisk musik-festival i juni), Mere-festivallen i september (omkring d. 24. september) eller i forbindelse med Día de Sant Jordi (den 23. april) -hvor drengene giver pigerne en rose og modtager en bog til gengæld - kan det gøre dit ophold i Barcelona til en helt særlig oplevelse.
  • Post og frimærker

    Man kan købe frimærker (sellos) og kuverter (sobres) i posthusene (Correos) eller i tobakforretninger (Tabacos). Postkasserne er gule.
  • Vandet

    Vandet i hanen kan i teorien godt drikkes, men der er så meget kalk i vandet, at det i praksis kun kan bruges til at børste tænder i. Du kan købe vanddunke overalt i byen.
  • Telefon

    Landekoden for Spanien er 0034. Områdenummeret i Barcelona er 93.

  • Lommetyve!

    Vær på vagt over for lommetyve! De er et udbredt fænomen, som i de fleste europæiske storbyer. Hav ikke store summer på dig og sørg evt. for at lave en kopi af passet og lad originalen blive på hotellet.
  • Ekskursioner fra Barcelona

    Skal du opholde dig i Barcelona en uge eller har du været i byen før, kan det måske friste med en ekskursion eller to ud af byen. Nedenfor følger en liste med et par forslag til ekskursioner. Læs mere på City Tours Barcelona.
Sagrada Familia af Antoni Gaudí
Costa Brava et et oplagt udflugtsmål for en spændende ekskursion fra Barcelona
  • Taxi

    En taxi fra lufthavnen koster ca. 20-25 euro til centrum af Barcelona (afhængigt af hvor mange kufferter man har, de koster ekstra).

  • Busser

    Lufthavnsbusserne er blå of hedder Aerobus. Der er kun én linie, så der er ikke noget at tage fejl af. Bussens sidste stop er Plaza Cataluña i Barcelonas centrum. Herfra er der metro-forbindelser til resten af byen. Billetten koster ca. 4 euro.
  • Tog

    Toget kører som det er nu kun til Sants Estació - skal du til Plaza Cataluña er det lettere at tage bussen eller taxa.

Klimaet i Barcelona og Catalonien


Hvornår skal man rejse?

Den bedste periode at rejse til Barcelona på er foråret og efteråret. Det er ideelt at besøge Barcelona i perioden april-maj eller september-oktober. Det kan dog være et godt alternativ at besøge byen i vinterhalvåret, da temperaturen selv i januar kan nå 20 grader - og temperaturerne hjemme i Danmark stadig er lave.

Soltimer

Antallet af soltimer i Barcelona er i snit ca. 2.500 timer om året (tallene fra Danmark hedder omtrendt 1.500 soltimer/år).

Temperatur i Barcelona (Gennemsnitstemperaturer)

Læs i øvrigt mærke til at temperaturen i solen er betydeligt varmere i Spanien end i Danmark!
  • Januar: 13
  • Februar: 13,5
  • Marts: 16
  • April: 19
  • Maj: 21,5
  • Juni: 25
  • Juli: 27
  • August: 27,5
  • September: 24
  • Oktober: 21
  • November: 17
  • December 13

Populære artikler om Barcelona

Rejser & aktiviteter

ASTA
Enoturisme Penedes
Gouda
Catalunya Gastronomía
Visa, Mastercard & Amex