Den danske vinproducent Peter Sisseck har betydet en revolution for spansk vin. På relativt få år har den danske vinmager tilført spansk vin en række nye metoder og idéer, der disse år diskuteres over hele landet.
Kultvinen Pingus og andenvinen Flor de Pingus er uden tvivl nogle af Spaniens bedste vine. Pingus 2004 fik 100 Parker Point (maksimum) af den anerkendte vinskribent Robert Parker.
Nu er der nye vine på vej fra Sissecks hånd. Dels er Peter Sisseck begyndt at arbejde som konsulent på flere vingårde i Spanien (se nedenfor), dels har danskeren opfyldt en gammel drøm: Sisseck, der voksede op med de bedste franske vine, har opkøbt et stykke jord i Bordeux, og har vin påvej fra det traditionsrige franske vindistrikt.
Oplæringen hos onklen
Peter Sisseck har ikke interessen for vin fra fremmede. Hjemme hos forældrene blev der drukket store franske vine og onklen Peter Vinding-Diers, der længe havde været en af de mest ansete vinproducenter i Bordeux-området, lærte Peter Sisseck op. Vinding-Diers fattede senere interesse for det spanske Ribera del Duero-område. Det skete på et tidspunkt, hvor området endnu ikke var blevet berømt, før Vega Sicilia og Pesquera for alvor kom frem.
Ribera del Duero og Pingus-vinen
Peter Sisseck var flere år kommet i Spanien, for bedsteforældrene havde haft et hus i den lille by Begur på Costa Brava. Efter oplæringen hos onklen, en uddannelse på Landbohøjskolen og kurser på universitetet i Bordeux tog Peter Sisseck til Ribera del Duero, hvor han blev hyret som chef for Hacienda Monasterio. Det blev imidlertid ikke den store succes, men Peter Sisseck begyndte så småt at finde frem til et koncept, der virkede: rødvine på tempranillo-druen, lagt på franske egefade. Han fandt nu et område på 5 hektar, og dermed var de første Pingus-vine en realitet. På denne lille vinmark, med vinstokke plantet i 1929, kunne Peter Sisseck gå til værks med stor perfektionisme: druer der ikke havde niveauet
blev sorteret nænsomt fra og druerne blev lagret i åbne træ-kar i stedet for moderne ståltanke. Til Pingus-vinen kunne Sisseck endda finde på at bruge hele to omgange af franske egefade til samme vin.
Og Pingus-vinen blev en succes fra starten! Heldet ville at 1995-året blev fremragende. Peter Sisseck tog op til onklen i Bordeux med den nye vin, og blot to uger senere havde vinen (gennem onklens kontakter) på Robert Parkers bord... og det betød øjeblikkelig succes.
En vinbutik i Barcelona
I forbindelse med en vinbutik i Barcelona, har Peter Sisseck udtalt, at problemet med spansk vin hidtil har været, at man har delt vinproduktionen skarpt op mellem arbejdet på marken med druerne og arbejdet i vinkælderen - traditionelt har der mange steder ikke været kontakt mellem disse områder. Det gør Sisseck op med. Han følger druerne til flasken, og er selv med til en streng udvælgelsesproces allerede på selve marken. Udvælgelsen er så hård, at Peter Sisseck har oplevet mistro fra de spanske skattemyndigheders side - de har haft svært ved at tro på, at produktionen er så lav, og at der bliver smidt så mange druer ud!
Det biodynamiske princip
Peter Sissecks vine bliver lavet efter biodynamiske principper. Det betyder bl.a. at
der op ad vinstokkene bliver plantet diverse afgrøder som f.eks. linser og vikke, der er med til at forbedre de mikrobiologiske vilkår for jorden.
Peter Sissecks vine
Pingus
Kultvinen laves kun i 6.000 eksemplarer, og man begynder lige som i Bordeux-området at skulle reservere for at få fat i en flaske i forsalg . Vinen har scoret 100 point på Parkers the Wine Advocat (2004 vinen). Der bliver produceret op til 8.500 flasker årligt.
Flor de Pingus
Denne vin ikke er ikke en anden-vin, men et andet koncept en Pingusvinen og druerne kommer fra nogle andre marker end dem, der anvendes til Pingusvinen. Vinen består udelukkende af tempranillo druer (tinta del país). Der er tale om en kraftig vin, der har bedst af at ligge et par år på flasken (kan med fordel gemmes i vinkælderen i 5-20 år) og som vinder ved at blive dekanteret. Vinen har scoret op til 97 point på Parkers the Wine Advocat. Der bliver produceret op til 60.000 flasker årligt.
Psi-vinen
Peter Sisseck har startet et nyt projekt, der hedder PSI, med udgangspunkt i druer fra korporativer i Ribera del Duero-området.
Clos d'Agon
På Mas Gil, der ligger ved Costa Brava, er Petter Sisseck tilkoblet som ønolog. Området ligger i den smukke eng ved Calonge (Girona) tæt på Palamós og Platja d´Aro. Vingården blev opkøbt af seks svejtsiske vinkendere i 1998, og de har nu fået koblet Peter Sisseck på som ønolog.
Se denne video af pingus-produktionen:
For de spanskkyndige er dette interview med Peter Sisseck på 26 minutter fra den spanske Kanal 7 meget interessant.
VINREJSER Hvis du er interesseret i at prøve nogle af Spaniens bedste vine arrangerer Barcelona-rejser vinrejser, der tager udgangspunkt i Barcelona og organiserer desuden gourmet-middag i Barcelona & Catalonien. Læs mere om vinrejserne i Spanien og vinturene i Catalonien.