| Catalanernes erobring af Mallorca i 1229 er en af de vigtigste begivenheder i Cataloniens historie. Bag denne erobring står den catalanske konge Jaume I. Dermed starter en en glansperiode i Cataloniens historie. I første omgang bliver Catalonien fri for de pirater, der havde plaget de handelsrejsende i Middelhavet gennem århundreder. Og det bliver en impuls til at fortsætte "reconquistaen", tilbageerobringen af Spanien fra de vantro, en kamp der efter 1050 i høj grad har antaget religiøs karakter.
Jaume I beskriver i Krønikken Llibre dels Feits, der er en af de første bøger skrevet på Catalank, hvordan erobringen forløber. Kongens beskrivelser viser tydeligt den religiøse karakter af kampene mod de vantro saracenere. En af de berømteste passager i bogen lyder således: ”Da jeg tog Mallorca ville Gud, at jeg udførte den bedste handling i menneskehendes historie gennem de sidste 100 år”
Jaume I sejlede i 1229 for at besejre Mallorca. Han samlede en flåde af franske og catalanske skibe (op mod 500), som var den mest imponerende flåde på dette tidspunkt i det vestlige Middelhav. En del af flåden kommer fra Kystområdet syd for Barcelona, fra byen Salou. Her sejler 150 skibe, 800 riddere og 1000 soldater ud. Nytårsnat 1229 lykkes det Jaume I at erobre hovedbyen (det moderne Palma) og 14 måneder senere kan resten af byen intages.
|
|
|
Afbildning af Jaume I's erobring af Mallorca |
|
Jaume I's fødsel
Jaume I fødsel er en interessant historie, der fortæller en del om . Den starter således: Manuel Komnenos I sendte sin niece, Eudoxia til Montpellier (der på dette tidspunkt var en del af Catalonien) for at hun kunne blive gift med Alfonso II, kongen af Aragonien. Da hun ankom, var kongen imidlertid allerede blevet gift, så for at rede kastanjerne ud af ilden, foreslog man hende et nyt giftemål: Grev Gauillermo IV. Hun accepterede og sammen fik de datteren Maria af Montpellier. Maria af Montpellier blev gift i 1204 med Pere II, konge af Aragonien og Greve af Catalonien. Dette skete i øvrigt i et hus ejet af tempelridderne .
Ægteskabet mellem dem var imidlertid ulykkeligt, og de ønskede begge, at opløse foreningen. Blandt Pere II's motiver var, at han havde ønsker om at blive gift med Maria af Monferrato, datter til Konrad III af Franken (og dermed arvtager til Kongeriget Jerusalem) for at få fingre i det eftertragtede kongerige med Den Hellige By.
Men (ifølge myten) var indbyggerne i Montpellier meget ivrige efter, at få en arvtager til tronen, og derfor bad de i løbet af 1207 til Jomfru Maria af Vallvert om at ønsket skulle gå i opfyldelse.
Tilmed sørgede de for, at narre kongen til at tro, at han var på vej til et bordel, mens han i virkeligheden var på vej til et værelse med hans egen hustru. Og her (igen ifølge myten) mens han lå med sin hustru (uden at vide det) samledes 24 mænd og 24 kvinder i forværelset for at bevidne undfangelsen af en arving. Man holdt samtidig alle byens kirker åbne, så der var mulighed for at bede for en arving hele natten.
Da det blev morgen, trådte alle 48 personer ind i lokalet og afslørede damens identitet som kongens hustru, for at der ikke i fremtiden skulle være tvivl om sagen. Kongen blev arrrig og red ud af byen i gallop, men miraklet var allerede sket, og 9 måneder senere blev der født en kongesøn, den senere Jaume I.
Desclots Krønike
Her følger den berømte beskrivelse af Jaume I af krønikeforfatteren Bernat Desclot:
”Han var en håndshøjde højrere end andre mennesker, robust og alle lemmer var velproportionerede. Hans ansigt var velformet og sundt med en lang og lige næse, munden, der var velformet, skjulte en række af tænder, der var som en perlerække; øjnene havde smukke træk og var mørke, hans hår gyldne som guld, hans hænder smukke og hans fødder smukkere."
|
|
|
|
|
|
