Barcelona-rejser
Barcelona-rejser, firmarejser, guidede ture, transport fra lufthavnen
El Born

El Born

Navnet born er afledt af det catalanske ord for dyst eller turnering. Kvarteret er byens næstældste (efter Barrio Gótico). I gaderne omkring det nuværende Picasso museum bosatte byens borgerskab sig, da det I 1300-tallet blev nødvendigt at udvide byen mod nord. Her lå også havnen, hvorfra skibene startede ud for at erobre bl.a. Mallorca under Jaume I (1229) og Korsika og Sardinien under Pere III (1295).

Ødelæggelse, byfornyelse og renæssance

Da man i 1700-tallet opførte la Ciutadella ødelagde man i La Ribera i i alt 61 gader, 1262 huse og flere kirker. I 1909 blev kvarteret yderligere ødelagt, da man begyndte anlæggelsen af Vía Laietana. Men inden for de sidste år har kvarteret fået en renæssance og er i takt med en omfattende byfornyelse blevet et af Barcelonas mest trendy områder med en lang række af lækre caféer, modebutikker og restauranter

El Born

Santa María del Mar

Påbegyndt i 1329 (25. marts) og tog kun godt 50 år at bygge. Ligger tæt ved stranden, og hedder derfor den Santa María del Mar (mar = hav). Området, der omgiver kirken, var i middelalderen et af Barcelonas rigeste, det såkaldte kvarter ved havet (Quarter de la Mar), der skød op i løbet af det 11. århundrede omkring hovedgaden ”de la mar” (nu Argentería).

Picasso-museet

Et andet af områdets vigtige monumenter er Picasso-museet. Læs mere om Picasso og museet her.

Byens bedste tapas-restauranter

El Born-området er også kendt for sine mange lækre tapas-restauranter. Området er rigt på den baskiske specialitet og konkurrencen er så hård (i modsætning til på Ramblaen) at de fleste restauranter holder niveauet. Blandt de bedste tapas-restauranter i El Born er Taller de Tapas og La Vinya del Senyor (Herrens vingård). Sidstnævnte har desuden et imponerende vinkort med over hundrede kvalitets-vine at vælge imellem.

 

Firmarejser til Barcelona, firmaer der rejser til Barcelona
Webdesign Barcelona | City Tours Barcelona