Eixample-kvarteret i Barcelona

Eixample er området mellem de gamle landsbyer Gràcia og Sarria og Plaça Catalunya vest for Barcelonas centrum.

Historie

Området blev bebygget efter at man i midten af det 19. århundrede fik tilladelse til at rive de famle bymure ned, bourbonerne havde opført i starten af 1700-tallet. Området blev bebygget mellem ca. 1860 og 1920 og således blev Barcelonas nye mondæne boligkvarter skabt, stedet hvor samfundets højere middelklasse og borgerskab bosatte sig og i høj grad stadig bor i dag.

Ildefons Cerdà

Det var ingeniøren Ildefons Cerdà, der lavede det store byplanlægningsprojekt, der blev kaldt L’Eixample (udvidelse eller forstørrelse på catalansk). Før 1850’erne gik byen til det område, der i i dag er Plaça Catalunya og områderne nord for dette område var isolerede landsbyer: Gràcia, Sarrià, Sant Gervasi, Les Corts, Vallcarca. Med L’Eixample voksede byen sig knap ti gange større end hidtil.

Modernismen

Det nye L’Eixample var intet mindre end et paradis for den nye generation af unge, håbefulde arkitekter. Et enormt udnyttet område stod klar til at blive bebygget og der var oven i købet penge til at bygge for. Blandt disse arkitekter var Antoni Gaudí, Domènech i Montaner og Puig i Cadafalch. Kvarteret er i dag et kæmpemæssigt udendørs museum, og bydelen indeholder den største koncentration af art nouveau-arkitektur (der i den catalansk udgave hedder modernisme) i Europa. På næsten hvert gadehjørne finder man modernistiske glasmosaikker, skulpturer og træarbejde.