Historiebøgernes beretter ofte om at Barcelona begynder med romerne. Ganske vidst viser de arkæologiske, at romerne langt fra var det første folkefærd, der bosatte sig i Barcelona – men det er med romerne, at Barcelona for første gang får en fast bystruktur med hovedveje, bymure, akvædukter, teatre, m.m.

Barcelona begynder med romerne
Romerne fatter forholdsvist sent interesse for Barcelona. Byen bliver opført fra 15 f.kr., og var først og fremmest en administrativ by, der ikke var stor nok til at rumme særligt mange boliger. En stor del af befolkningen boede på markerne uden for byen. Selv i perioden efter at Barcelona var blevet opført fortsatte byer som Tarragona mod syd og Emporion (nord for Barcelona og Nimes og Orange (i det moderne Sydfrankrig) med at være større og strategisk vigtigere byer.

Barcelona bliver bygget, som romanerne normalt byggede deres byer, dvs. som et oppidum en befæstet lejr. Dens mure bestod dels af mursten, dels af cement, i snit ca. 6 fod høj og havde en omkreds på omkring 1000 kilometer. (ca. 25 acres = 25 x 0,4047 ha)). Den var gennemhullet af fire veje, der ledte gennem disse krydsede hinanden i det hellige centrum, hvor Forum lå.

Byens mure bestod dels af mursten, dels af ”murværk”, dels af cement, i snit ca. 6 fod høj og havde en omkreds på omkring 1000 kilometer. (ca. 25 acres = 25 x 0,4047 ha)). Den var gennemhullet af fire mure, og de fire veje, der ledte gennem disse krydsede hinanden i det rituelle/hellige centrum, hvor Forum lå (p. 65).

Visigoterne
Da Romerriget i 300 tallet kom i krise blev grænserne mod nord overrendt. Folkevandringstiden betød nye indbyggere i Barcelona, og visigoterne var dem ,der blev længst. I 415 gjorde den visigotiske konge, Ataulfo, Barcelona til sin hovedstad.

Den arabiske periode
Ligesom visigoterne havde fundet den iberiske halvø svækket under romerne i 300 tallet, kunne araberne i 711 uden videre besvær vandre over Gibraltarstrædet og op gennem halvøen. På blot 7 år havde de slået næsten al modstand ned og var nået til grænsen til det moderne Frankrig. Barcelona var blevet arabisk.

I dag er der meget lidt tilbage fra Barcelonas arabiske periode. Med hjælp fra frankerne lykkes det forholdsvist hurtigt de lokale indbyggere at slå araberne tilbage, og disse forskansede sig efterhånden i Andalusien. Således kom karolingerne til at herske over området. Men da det karolingiske kongerige begyndte at svækkes, så de catalanske grever, der var blevet indsat deres snit til at tage forsvaret af området i egen hånd og løsrive sig fra frankerne.

Samlingen af Catalonien
Guifré el Pilós samlede for første gang grevskaberne under én by og én titel: Grevskabet Barcelona. Dermed var en prototype på det moderne Catalonien grundlagt, og Barcelona fik for første gang den centrale betydning i regionen, som byen siden har holdt fast ved.