Salvador Dalí (1904-1989) var surrealismens mest bemærkelsesværdige og berømte repræsentant. Han levede et liv på kant med både loven og samfundets normer, og den spanske kunstners evne til at iscenesætte sig selv samt bekendtskabet med Walt Disney, Fererico García Lorca, André Bretón, Joan Miró og Pablo Picasso var med til at bringe ham den berømmelse, han higede efter:
”Tanken om, at det var muligt, at jeg aldrig blev anerkendt, forekom mig forfærdelig”.
Salvador Dalís grundtemaer
Dalís hovedtemaer er drømmen, seksualiteten, religionen og metamorfoserne. Desuden optræder Dalís samleverske gennem mange år, Gala Éluard, på mange af hans billeder.
Dalís opvækst
Dalís forældre mistede en søn ikke længe før Dalí blev født, og Dalí fik al den opmærksomhed, forældrene ikke kunne give det døde barn. Dalí fik allerede tidligt et stort behov for anerkendelse og opmærksomhed, og udvilede senere et alvorligt storhedsvanvid, som han imidlertid formåede at bruge som en kreativ kraft i sin kunst og som springbræt for selviscenesættelsen:
”Mine ambitioner [er] aldrig holdt op med at vokse, og på samme måde forholder det sig med mit storhedsvanvid. Jeg ønsker kun at være Salvador Dalí - intet andet; men efterhånden som jeg nærmer mig dette mål, fjerner Salvador Dalí sig fra mig.”
Paris og Dalís møde med Picasso
Dalí blev uddannet på Kunstakademiet i Madrid, hvor han blev klassisk skolet og opnåede en høj teknisk kunnen. I løbet af 1920’erne eksperimenterede han med stiltræk fra tidens vigtigste kunstretninger, herunder kubismen, futurismen, impressionismen, pointillismen og neokubismen.
I 1927 rejste han til Paris på opfordring fra vennen og kunstneren
Joan Miró. Her mødte han Pablo Picasso. I sin selvbiografi skriver han, hvordan det var Manuel Ángeles Ortiz, en kubistisk maler fra Granada, der præsenterede ham for Picasso. Dalí sagde til Picasso, at han havde valgt at besøge ham før han besøgte Louvre. Picasso svarede, at deri havde Dalí gjort ret.
